Overspisning
I dag er der flere overvægtige mennesker i Dk, end normal vægtige.
De fleste af os kender til at spise for meget især af søde sager og snacks. Man hvad betyder overspisning? Man skelner mellem objektiv og subjektiv overspisning.
Objektiv overspisning omfatter mængder, der er langt større end, hvad vi normalt vil kunne spise. Fx en 1 stor pose slik, 1 pose kanelgifler og 1 plade chokolade på én gang.
Subjektiv overspisning dækker over, at man selv har en opfattelse af at have spist alt for meget, men der er i virkeligheden tale om normale mængder som fx ½ plade chokolade eller et stykke kage. Opfattelsen bygger på, at man tror, at chokolade og kage er meget usundt og derfor forbudt at spise.
Der er forskellige former for overspisning:
1.Følelsemæssig overspisning.
Følelsesmæssig overspisning (trøstespisning)
Vores spisevaner påvirkes af vores humør og følelser. Vi spiser fx, når vi er i godt humør og vil fejre noget, eller når vi skal hygge os. Og de fleste kender til trøstespisning: Vi spiser, når vi er kede af det, eller når det er synd for os. Mange spiser også, når de er i dårligt humør, er frustrerede, bekymrede, urolige, stressede eller føler sig ensomme.
Mange undrer sig over, at de bliver ved med at spise, når de nu godt ved, at det er dumt. Forklaringen er, at det faktisk hjælper at spise. Når vi spiser mad, vi godt kan lide, udløses der nogle stoffer i hjernens belønningssystem. De hedder neurotransmittere eller signalstoffer, og de får os til at slappe af, opleve nydelse og ro og føle velvære. Men det er en kortvarig fornøjelse!
Mad som erstatning for trøst og omsorg
Vi kan ved hjælp af mad altså opnå eller forstærke positive følelser som nydelse, velbehag og psykisk ro. Mad kan også bruges som erstatning for trøst og omsorg og til at flygte fra ubehagelige negative følelser. Men det ender også med, at vi indtager for mange kalorier og tager på.
At spise for at regulere ubehagelige følelser kender mange til, men det er mest udbredt blandt overvægtige, og især blandt kvinder.
For nogle mennesker fylder den psykologiske funktion af mad og spisning alt for meget. Maden bliver brugt som en form for problemløsning i form af flugt fra ubehagelige tanker, følelser og psykisk smerte og erstatning for behov, som man ikke får opfyldt på anden vis, fx omsorg, tryghed og anerkendelse. At forsøge at løse problemerne ved at spise ender med at blive det egentlige problem. Blandt andet i form af overvægt og oplevelsen af, at man ikke har kontrol.
Hvis du spiser for at flygte fra dine ubehagelige følelser, skal du lære, at der er andre muligheder end at spise!
2.Restrektiv overspisning.
Mange oplever madstress og bliver for restriktive!
Medierne vrimler med forslag til, hvordan vi bør spise. For der er et stort fokus i vores samfund på sundhed og den slanke krop som idealet. Det fører til, at flere og flere især kvinder oplever madstress og ender med at blive meget restriktive med, hvad de spiser. De deler madvarer delt op i sundt og de usundt. Til det usunde hører fx kage, slik, chokolade, hvidt brød, pizza og chips. Og det er forbudt at spise de usunde madvarer, fordi de feder. Tror man!
Den onde cirkel
De mange restriktioner og forbud skyldes frygten for at tage på eller ønsket om at tabe sig. Er du meget restriktiv med, hvad du spiser, og har du mange forbudte madvarer, kommer du let til at spise for meget, når du bliver fristet og din viljestyrke svigter. Afsavn og forbud øger nemlig risikoen for overspisning. For hjernen opfatter ikke ordet ’ikke’! Hvis du forbyder dig selv at spise fx chokolade med nødder, vil der med jævne mellemrum dukke tanker op om netop chokolade med nødder. Jo mere du tænker, at du ikke må få det, jo mere attraktivt bliver det.
Trang til fx søde sager opstår, når vi ser, dufter eller hører om dem. Du forsøger at kæmpe imod, men det lykkes ikke. Du giver efter og spiser det ’forbudte’ samtidig med, at du tænker: ’Jeg faldt i!’ eller ’nu synder jeg!’ Når du så har dummet dig, tænker du: ’Nu er jeg i gang – nu kan det være lige meget.’ Og du ender med at spise en stor mængde. Bagefter har du dårlig samvittighed og er skamfuld over, at du ingen kontrol har. Din første tanke er: ’I morgen strammer jeg op. I morgen må jeg ikke spise søde sager.’ Du er tilbage ved restriktionerne. Du hænger fast i hamsterhjulet – ’den onde cirkel’.
Tegn på madstress
Du er meget optaget af, at du skal tabe dig.
Du deler madvarer op i sunde og usunde.
Du har mange regler om, hvad du må spise og ikke spise.
Din tænkning er meget sort-hvid.
Du vil gerne være i kontrol, men mister også nemt kontrollen.
Dit humør bliver meget påvirket af mad og vægt.
Du føler ikke, at du kan nyde al mad fuldt ud.
Du får dårlig samvittighed og føler skyld og skam, hvis du spiser noget, der er forbudt for dig.
Din vægt svinger, så du har yoyo-vægt.
Stress og overspisning.
Langvarigt stress kan få os til at spise mere
Vi spiser mere især af søde sager, snacks og fast food, når vi er stressede. Det skyldes tresshormonet kortisol, der øger vores præference for sødt og fedt. Men også at søde sager stimulerer belønningssystemet i hjernen. Dermed dæmpes den ubehagelige følelse af stress, men kun kortvarigt.
Samtidig hæmmer stress vores selvkontrol. Vores ’fornuftsbremse’ virker ganske enkelt ikke så godt, når vi er stressede.
Især overvægtige kvinder ser ud til at spise mere i forbindelse med stress. Samtidig er de tilsyneladende generelt mere følsomme over for ydre signaler som syn og duft om fx søde sager– og især, når de er stressede.
For megen selvkontrol!
Nogle kvinder udøver for meget selvkontrol, når det handler om mad og vægt. Det gælder de såkaldte ’restrained eaters’ (link til restriktiv spisning og madstress). De undgår typisk madvarer, som de opfatter som usunde og dermed forbudte, enten for at tabe sig eller undgå at tage på. ’Restrained eaters’ ser ud til at spise mere i forbindelse med stress, hvorimod de spiser mindre under normale, ikke-stressende betingelser. De bruger mange mentale kræfter på at opretholde den strenge kontrol og prøver ihærdigt at undgå tanker om forbudt mad. Det trætter selvkontrollen – og det ender med, at de giver efter og spiser ’det forbudte’. De havner i en ond cirkel, hvor streng kontrol veksler med kontroltab. Sandsynligvis er den strenge kontrol også i sig selv en stressfaktor.
Kombinationen af højt stress-niveau, en høj tilgængelighed af søde sager, snacks og fast food og et stigende fokus på den slanke krop som idealet udgør en ’giftig’ cocktail, der øger risikoen for overvægt.